Wednesday 21 November 2012

Midt-dag (onsdag)

Så er vi midt i ugen! (inden i hovedet tænker jeg "yaaaay" - det tænker jeg tit for tiden)

Imedens mørket langsomt men sikkert overtager døgnets timer, prøver jeg stadig noget så ihærdigt at læse op på pensum, men med tendens til overspringshandlinger, har jeg valgt at skemalægge samtlige dage, så jeg kan undgå lektielæsning - fyha!

Jeg forlængede weekenden med start torsdag, hvor jeg medbragte en del Dulce de Leche cupcakes og Drømmekage i muffinforme til en vens fødselsdag, som blev modtaget med kyshånd. Var derudover forbi Skodsborg Spa, som ikke er helt så ringe endda, med forskelligartede massagedyser, indbygget grotte med vandfald, lækkert dampbad tilsat forfriskende mynte, kold "mist" grotte og selvfølgelig den obligatoriske sauna.



Årets første julefrokost startede også i weekenden og jeg skal hilse at sige det er jævnt ærgeligt, at skovle 6 portioner ris alamande i sig i håb om mandlen, når den kære mandel-ansvarlige har glemt at tilvejebringe det ene fad (ud af fem) med the almond, hvorfor vor kære kollega valgte at trække sig fra konkurrencen af bekymring for, at der ikke ville være plads til de våde varer. Han fik en trøstegave efter at have gjort så bravt et forsøg - KUDOS!

Starten på denne uge har været helt fantastisk; var hos A XOCO på Frederiksberg, hvor jeg var på mini flødebollekursus med en ven, som jeg længe har set frem til. Det var lærerigt, spændende, sjovt og nøøj hvor vi pjattede :D Kursets yngste deltager (en 9-årig knægt) blev tilbudt at hælde den varme sukkerlage i køkkenmaskinen, mens den piskede æggehvide, men valgte at stå trofast ved hans mors side for at suge alle sanseindtryk til sig og det var muligvis også grundet en smule generthed :] I stedet fik jeg æren af at gøre det *weeeee*. Jeg hyggede mig mægtigt i køkkenet og fik - foruden tre hjemme-lavede/-dekorerede flødeboller med marcipanbund - også noget af det resterende flødebolleskum med hjem - sweet! :3 nom nom nom..



Så fik jeg bagt både Herman og Gruk - uden nogen dikkedarer. Ud af fem portioner Herman, fik jeg kun givet to portioner videre, lavede den originale opskrift ud af den ene Herman, og improviserede en banankage ud af den anden Herman. Nu står jeg tilbage med en Herman, som jeg har i sinde, at tildele mine 4 dejlige venner til et Thanksgiving selskab i weekenden :] Gruk blev et fantastisk godt brød med en superlækker skorpe med bid i - succes! 


 - God onsdag! (●ω●)


Tuesday 13 November 2012

Herman og Gruk

Så var jeg til det tredje bryllup i mit liv og iiihhh hvor var det dejligt! I Norden er der en anderledes måde at indgå ægteskab på; ved et håndaftryk (latter i kirken). Gommen ville dog gerne holde fast i den udprægede (amerikanske) tradition og afsluttede vielsen med at kysse hans kære hustru, hvor der blev grint igen; man må holde fast i de filmatiserede *slash* amerikanske traditioner ;)

Jeg glædede mig voldsomt meget til at se bryllupskagen, som var brudens veninders bryllupsgave. Den var á tre kager; nøddebunde, hindbærmousse, chokoladecreme, pyntet med marcipanbånd, en masse ikke-spiselige lyserøde roser og chokoladesommerfugle. Nøj, hvor var den flot!
Jeg ville have foretrukket den med mere fintmalede hasselnødder i nøddebundene, men det er altid nemt at være kritisk, især når man ikke selv har prøvet at lave bryllupskage...

Her er den i hvert fald:



  
Jeg er lige blevet faster og nu skal jeg have min første surdej. Velkommen til Herman og Gruk! Herman er en venskabskage, ham har jeg lige startet op ved hjælp af opskriften, som jeg fik engang i folkeskolen. Han er vist lidt af en surdej (hjulpet til live med en bitte smule gær), hvilket jeg ikke ser grunden til medmindre at det er fordi man skal kunne følge processen fra dej til kage. Jeg erindrer ikke om kagen er anderledes fra andre bagepulver-kager, da den alligevel skal fodres med bagepulver på dommedagen. Men surdejs-delen må vel bidrage med noget smag og/eller konsistens.
Gruk er til gengæld en rigtig surdej, selvom jeg undveg en smule fra opskriften da jeg ikke havde rugmel hjemme (er det en stor fejl?). Opskriften har jeg fra Meyers Bageri. 

Jeg glæder mig til at bage med Gruk og Herman, hvoraf førstnævnte skal indgå i en eksperimenterende våddej. At bage hele brød og af våddej er et nyt kapitel, som jeg ser frem til at starte på :)

GRUK

HERMAN i opstartsfasen

HERMAN dagen efter han blev fodret
   

Thursday 8 November 2012

Outfit til bryllup

Der er ikke længe til at kvinde og mand indgår ægteskab ved et simpelt men livsforandrende og følelsesmæssigt "ja". Brylluppet er denne weekend og linket til brudeparret er via blodet; min kusine skal giftes. Hvilken herlig stor begivenhed jeg ser frem til at få lov til at dele med dem og påklædningen skal som selvfølge planlægges minimum et par dage i forvejen - jeg er trods alt en kvinde. Kutymen er, at kun bruden har hvidt på (sommerkjolen i nederste venstre hjørne er i farven "peach"); den sorte kjole som er afbilledet her er dog ret festlig.

Jeg har et par favoritter, men det er altid rart at have noget at vælge imellem, uanset hvor ubeslutsom jeg kan være ;)


Da jeg kun har deltaget i to bryllupper i hele mit liv - af hvad jeg kan erindre - og ingen efterfølgende receptioner, er jeg på herrens mark, hvad angår sådanne arrangementer. Der er vielse og reception om eftermiddagen og senere på aftenen er der bryllupsfest; så langt så godt. Som et rigtigt efterårsbryllup forventes vejret at være en smule køligt med lidt blæst og jævnt meget regn ifølge DMI - hvad tager man på af sko?

Endnu en gang har jeg et par favoritter i form af 10-12cm. stiletter i sort eller nude. Som vejrudsigten ser ud, hælder jeg mest til at tage flade casual sorte støvler på.

Hvad jeg ender med af outfit må være mig en evig gåde til dagen oprinder.


På lørdag ender et to måneder langt væddemål, som jeg har indgået med en god ven. Det går ud på, at tabe sig mest, men det har vist sig at have den modsatte effekt, hvor jeg undervejs har appelleret om at ændre det til "den der kan tage mest på", hvilket blev afvist. Vægten og jeg har længe været uvenner, sådan som den konstant minder mig om, hvor udisciplineret jeg har været.

Her er en af mine mange synder: 
Æbletærte

Jeg er virkelig dårlig til at håndtere denne platform. I går brugte jeg en halv time på at publicere mit indlæg da jeg ved en fejl kom til at trykke "schedule". I dag har jeg bøvl med tekstopsætningen -_-"
 

 

Wednesday 7 November 2012

Newbie blogger

Hello Blogspot !


Jeg er fast tilhænger diverse blogs (primært madblogs) og har længe overvejet, at blogge om livets store begivenheder og små intetheder. Man bliver noget så inspireret af de kreative og humoristiske tekster med tilhørende opskrifter samt billeder, hvorfor jeg netop nu har kastet mig ud i blogging.

Bloggen her vil primært blive overdynget med billeder, da jeg - ifølge familie, venner og bekendte - er meget (læs: ekstremt) glad for at tage billeder. Dette sker ved hjælp af min kære HTC One S. Jeg anvender regelmæssigt Instagram, men da man ikke kan skrive længere tekster af fare for uoverskuelighed, er jeg endt her på blogspot :)

I sidste uge var jeg til forelæsning, hvor underviseren satte filmen "Helvetica" på, som udelukkende omhandler typografi, grafisk design og visuel kultur. Der vil blive foretaget ændringer af skrifttyper undervejs, hvis det skulle være nødvendigt (jeg lærer da en smule fra forelæsningerne).

En gang i mellem når familie og venner smager mit bagværk, får jeg stillet spørgsmålet "skal du ikke åbne dit eget bageri?" - svaret er "nej" idet jeg er inkarneret B-menneske og nægter at stå op før fuglene kvidrer.

Jeg er temmelig distræt og derfor fungerer bloggen også som en (offentlig) "dagbog" - dog uden at skrive "Kære Dagbog". Forvent ingen underholdningsværdi, nytænkning eller inspiration herfra; I skulle nødig skuffes :P 

Dette er min skabs-blog; om muligt en ny hobby eller overspringshandling. 
It's gonna be legen.... wait for it ....... dary! ;)

- C