Thursday, 20 June 2013

20.06.2013

Husker i det sidste indlæg om, at jeg havde et par overraskelser i ærmet til min ven? Vi nåede kun den ene, men det var også mere end rigeligt! Jeg havde forventet at vennen ville være hunderæd og pive, men han var helt cool og stak hans fødder ned i akvariet med de mange garra rufa aka doktorfisk, som straks gik i gang med at gumle død hud af. Jeg havde til gengæld fortrudt (for en lang stund) at opleve overraskelsen sammen, da jeg kunne se de glubske fisk svømme op mod overfladen for at modtage mine fusser med vidt åbne munde! Holy cow!! Et par kunder som var færdige med behandlingen, gik forbi og rådede mig til at lukke øjnene når jeg stak fødderne ned. Det er længe siden jeg sidst har været så rædselslagen!


Jeg vil vove at påstå, at mine fisk var en smule større end dem vennen havde fået. Med placering i udstillingsvinduet i Indre By, var det en anelse for offentligt for en first timer som mig. Behandlingen varede 20min. og jeg var flad af grin i over halvdelen af tiden - især når fiskene nærmede sig mine tæer! Vi afsluttede aftenen med en tur på restaurant Tight, hvor min medspiser forelskede sig i duck confitten der blev serveret sammen med kartoffelmos, grønt med vinaigrette og orangesauce. Jeg var også helt solgt :D



Har i før prøvet at være ude og spise, bestilt en medium stegt bøf for så at få serveret en gennemstegt bøf? Jeg fik naturligvis serveret en ny bøf, men den var til gengæld så rød (billede til højre), at bøffen stadig skreg "muuuuh" når jeg stak gaflen i den! Sådan er det vel at spise på Jensen's bøfhus med varierende betjening og forholdsvis billige priser.
 

Og så har jeg smagt noget inden for den nyeste madmode: Palæo aka stenalderkost. Min gode veninde og jeg smuttede en tur forbi Torvehallerne for at smage på sagerne. Vi bestilte begge pulled pork salaten (Salat Grisen) akkompagneret af en blåbærret og chilien. Frugtdrikkelsen smagte fint, men grisen var noget der af udseende og konsistens mindede om makrel i tomat. Vi blev begge enige om, at denne omgang Palæo mad ikke faldt i vores smag. 

No comments:

Post a Comment