Tuesday 30 July 2013

30.07.2013


Denne ret har mange navne: gyoza (japansk), jiaozi (kinesisk) og er måske mere velkendt som dumplings. De består af hakket svinekød med kinakål, soya, sesamolie, salt, peber, forårsløg. Indholdet kan variere alt efter, hvad man har lyst til og jeg laver den altid på gefühlen. Dyppelse er i form af soya med ingefær, soya, eddike og sukker. Herunder ses den alternative asiatiske picnic på altanen :)


Juli måned har virkelig været skøn, især fordi min ven har haft ferie :) Det betød blandt andet, at vi samledes et par venner, medbragte engangsgrill og mad og tog ud til Kalkgraven i Karlstrup. Man tror ikke ens egne øjne når man ser søen oppefra. Vandet er helt turkisblå! Jeg er rigtig dårlig til at hoppe i havet og bade grundet tang, vandmænd og andre uhyrlige små kryb. Derfor var det helt uvant og fantastisk at svømme rundt i vandet dog velvidende om fisk. Det eneste ulempe ved Kalkgraven er, at der er en masse skarpe sten; så husk et par badesandaler! 

Den Blå Planet

Det nye Danmarks akvarium er velbesøgt, især når vejret er gråt og kedeligt. Væbnet med en masse tålmodighed var jeg inde og se alle fiskene i selskab med hundredvis af børnefamilier. Det var lidt ærgeligt at folk var så hensynsløse med og mod barnevogne og børn på armen. Hvis man gerne vil se det hele i ens eget tempo, skal man nok vente et par år før man besøger Den Blå Planet; og vælg for din egen skyld at tage derind tidligt på en hverdag. Akvariet er ret stort i stil med Nordsø Akvariet (jeg så det ikke i Charlottenlund) og efterlader meget få siddepladser. 

Restauranten ledes af MEYER og tilbyder sjovt nok en masse fiskeretter såsom fish and chips, sandwich med laks, fiskefrikadeller m.m. Menukortet kan findes her. Jeg fik en omgang Fish and Chips, som jeg var overordentlig glad for. En god stabil portion med store stykker panerede fiskefileter, pommes frites og en rigtig god remoulade. Vennen er ret uheldig hvad angår madbestillinger. Denne gang fik han en tør og sej flæskestegssandwich, som han kun spiste 1/3 del af. Rødkålen var for sød, til gengæld var den hjemmelavede sennep rigtig god. 


I søndags fik jeg endelig set Despicable Me 2 (Grusomme Mig). Det er verdens bedste tegnefilm!! Jeg er glad for at jeg lige fik set den i biografen da forestillingen ikke længere kører. Phew :) Glæder mig så meget til at filmen kan købes på blu ray ^_^


- God regndag!

No comments:

Post a Comment